Hej. Jeg hedder Julie Bang. Heliko er mit firma.
Heliko er et fartøj som rejser i tid og rum med ord og lyd som benzin. I det kan vi komme steder hen, vi ellers ikke kunne komme.
I Heliko udvikler, skriver, instruerer, optager, speaker og klipper jeg lydfortællinger – reportageserier, montager, audio guides og fler-medielle fortællinger, som danner billeder og skaber følelser.
Uanset hvad det er for et projekt jeg arbejder med, er formålet det samme: at få dig til at opleve verden fra et nyt sted, med en andens blik. Og til det formål er lyden den suverænt mest effektive – og billige – virtual reality.
Heliko er en af de mindste spillere i lydbranchen. Men så alligevel ikke. Jeg er nemlig rigtigt god til at finde de bedste samarbejdspartnere til hvert projekt. Jeg samarbejder med de bedste i og rundtom lydbranchen – som for eksempel DR Lyd, MonoMono, filt CPH, Third Ear, Gyldendal, Politikens Forlag, Naturhistorisk Museum og mange flere.
Har du lyst til at samarbejde? Så skriv til mig.