for børn

De bedste spørgsmål stiller man, når man tænker som et barn. De bedste historier, fortæller man til børn  – uanset de så er 0 eller 100 år.

“Den største historie”

“Den største historie” er måske den mest ambitiøse lydserie til danske børn i nyere tid. Den handler om, hvordan vores verden er blevet til. Og du er med til at skabe verden, helt forfra. Det eneste du skal bruge er dine ører og din fantasi. Serien vandt Podcastprisen i 2023 – både i kategorien “Årets Fortælling” og “Årets Lyddesign” – foran alle produktionerne til voksne! Find den her: www.denstørstehistorie.dk

Kommer snart: “Den utrolige ubåd”

Havet er det sted, hvor der stadig er mysterier. Havfruer og kraker findes måske ikke, men havets dyr er tit underligere end aliens fra fjerne planeter. Alt liv kommer fra havet og vores formødre og forfædre  var fisk. Måske er det derfor det føles så godt at svømme? . “Den utrolige ubåd” er en serie til huligennem, som går på opdagelse i de bedste historier om havet sammen med pigen “Martha”.